Velkommen til M3 User Groups årsmøde 2017 på Hotel Svendborg

Vi er glade for at kunne fortælle, at programmet nu er færdigt, og at vi har åbnet for tilmeldingen til Årsmøde 2017 den 14. – 15. marts.

Vi byder som vanligt på et spændende program med interessante foredrag og praktiske eksempler fra M3 brugere. Årets program er sammensat langt bredere end tidligere års programmer således, at der gerne skulle være relevante indlæg for en bredere skare blandt ledere og medarbejdere i vore medlemsvirksomheder.

I konferencens plenumdel vil du høre om de nyeste trends indenfor Infors M3 løsninger, men hovedindholdet er de 9 x 3 sporindlæg inden for områderne: 

  • Supply chain – inbound og outbound
  • Salg og produktion
  • Finans/økonomi
  • M3 Systemadministration og teknologiadministration
  • Infor Roadmap og IT strategi

Sporindlæggende vil i stor udstrækning relatere sig til cases blandt medlemmerne, og vi håber, at du finder programmet både relevant og interessant.

Konferencen åbnes med et spændende foredrag af iværksætter Jesper Buch kendt fra blandt andet TV programmet ”I løvens hule” og som stifter af Just-Eat. Jesper vil tale om at opretholde arbejdsglæde, energi og passion selv når der er modgang, samt at du kan, hvad du vil.

Aftenens underholdning er lagt i hænderne på Jan Hellesøe, der er både manipulator og hypnotisør. Han er blandt andet kendt for DR3 programmet ”Fuckr med dn hjrne”. Vi kan love dig fuldstændig uforklarlige, men fantasiske eksperimenter vist på scenen.

Dag 2 bliver åbnet af professor Jan Stentoft, der har et provokerende, involverende og underholdende indlæg om ”Industri 4.0”. Fortalt i øjenhøjde vil du høre, hvordan det kan skabe værdi og hvad det betyder for din virksomhed.

 

Gå ikke glip af muligheden for at møde mange M3 brugere samlet i 2 hele dage. Kom til Svendborg og udvid dit netværk. Husk at første deltager pr. medlem allerede er betalt over årskontingentet.

 

M3ug button tilmeld small M3ug button invitation small  M3ug button program small 

     

 

Tid: Den 14.-15. marts 2017
Sted: Hotel Svendborg, Svendborg