Hos M3 User Group (M3UG) samler vi danske virksomheder, der arbejder med M3 og Movex, i et stærkt og værdiskabende fællesskab.
Den danske brugerforening M3 User Group Denmark (M3UG) er etableret for at fremme samarbejde mellem Infor og danske brugere af M3 og Movex.
M3UG har cirka 40 medlemsvirksomheder og drives som en brugerforening ud fra en non-profit synsvinkel.
Vi er drevet af engagement og samarbejde med det klare formål at skabe bedre løsninger gennem videndeling, dialog og fælles indflydelse.
Foreningen ledes i det daglige af en valgt bestyrelse, som du kan læse mere om her.
Foreningens formål og aktiviteter kan du læse mere om længere nede på siden her.
M3UG tilbyder medlemskab til alle danske virksomheder, der helt eller delvist anvender M3 som forretningssystem. Medlemskabet er et firmamedlemskab, hvilket betyder, at firmaets medarbejdere frit kan deltage i foreningens aktiviteter på de vilkår, aktiviteterne bliver udbudt til.
Medlemskabet koster et årligt gebyr, som fastsættes af bestyrelsen og informeres til medlemmerne i forbindelse med generalforsamlingen, der afholdes som afslutning på årskonferencen.
Medlemsgebyret er pr. 1. januar 2026 fastsat til 5.900 kroner ekskl. moms pr. medlemsvirksomhed.
M3UG har til formål at bidrage til udviklingen af Infors M3 produkter med baggrund i medlemmernes ønsker. Dette sker dels direkte gennem bestyrelsens kontakt med Infors ledelse og medarbejdere og dels indirekte gennem foreningens medlemskab med GAM3.
Foreningen medvirker endvidere aktivt til erfaringsudveksling mellem medlemsvirksomhedernes medarbejdere gennem afholdelse af foreningens aktiviteter.
Hvert år arrangerer M3UG en årskonference med indlæg af høj faglig kvalitet og i videst mulige omfang med cases fra medlemsvirksomhederne eller andre M3-brugere i Skandinavien. Årskonferencen gennemføres i samarbejde med Infor og andre partnere, der kan give relevante indlæg af interesse for medlemsvirksomhederne. Årskonferencen byder også altid på en interessant key note speaker og på sociale elementer med en fælles aktivitet og aftenunderholdning som fast del af programmet.
Vi afholder også temadage med fokus på afgrænsede forretningsområder i M3 eller temaer, som grænser op til anvendelsen af M3. Emner og indhold fastlægges ud fra medlemmernes ønsker, og afholdelsen sker ofte i samarbejde med foreningens guldpartnere.
Endelig byder M3UG også på relevante ERFA-grupper inden for de enkelte hovedmoduler i M3 eller på tværs af M3.
Vedtægter for M3 User Group Denmark godkendt den 15/3-2017 med ændringer godkendt den 15/04-2026.
Som medlem af foreningen kan optages virksomheder i Danmark, der anvender M3 (ét CVR-nummer pr. medlemskab). Medlemskab af foreningen skal ansøges hos og godkendes af foreningens bestyrelse. Udmeldelse af foreningen skal skriftligt meddeles til bestyrelsen senest den 1. december.
Foreningens medlemmer kan tilmelde et ubegrænset antal repræsentanter i foreningens
’M3 brugerregister’.
Medlemsvirksomheden forpligter sig til at udpege en navngiven kontaktperson, der står
som fakturamodtager, og som har ansvar for den årlige ajourføring af M3UG’s
kontaktregister over for medlemsvirksomheden.
Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 4-6 personer. Derudover vælges to suppleanter. Bestyrelsens medlemmer vælges for en periode på 2 år, og suppleanter vælges for 1 år. Såfremt der er mere end 3 medlemmer til bestyrelsen på valg, vil de yderligere medlemmer vælges for en periode på 1 år.
Bestyrelsen vælges på en generalforsamling og konstituerer sig selv efter valget. Bestyrelsen skal vælge en formand samt en kasserer. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.
Hvis der på et bestyrelsesmøde foretages afstemning, er det kun bestyrelsesmedlemmer, der har stemmeret. Ved stemmelighed har formanden to stemmer.
Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.
Foreningens ordinære generalforsamling afholdes årligt inden udgangen af september måned. Generalforsamlingen indkaldes med min. 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde
oplysninger om forslag, der er modtaget til behandling på generalforsamlingen. Dagsordenen på generalforsamlingen er:
På generalforsamlingen er hvert medlem stemmeberettiget med én stemme. Medlemmer, der står i restance til foreningen, har ikke stemmeret. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest i månedsdagen inden årsmødet.
Alle beslutninger på generalforsamlingen kan vedtages med almindeligt stemmeflertal blandt de
fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Formand
Kasserer
Bestyrelsen i M3 User Group Denmark består af engagerede repræsentanter fra medlemsvirksomhederne, som alle arbejder tæt på M3 i deres dagligdag. Med en stærk kombination af erfaring og indsigt sikrer bestyrelsen, at foreningen konstant udvikler sig i takt med medlemmernes behov.
Bestyrelsen fungerer som drivkraften bag foreningens aktiviteter og strategiske retning. De arbejder aktivt for at styrke samarbejdet mellem medlemmerne, fremme videndeling og sikre en konstruktiv dialog med Infor.