Velkommen til M3 User Groups årsmøde 2019 på Hotel Svendborg

Vi glæder os til at byde velkommen til årsmødet 2019 – endnu et årsmøde præget af høj faglighed, det sidste nye inden for M3 verdenen og refleksioner over året, der er gået. 

Indlæggene dækker i år en palette af case stories, praktiske eksempler og gennemgang af nyheder, så der er rig mulighed for at få dækket netop de behov, der måtte være, for at få den nyeste viden inden for M3. Sporene i år er inden for områderne:

  • Supply chain – inbound og outbound
  • Salg
  • Produktion
  • Finans/økonomi
  • Teknik/IT
  • Strategi  

Som noget nyt vil vi i år have en interaktiv session indenfor finans/økonomi, hvor Sr. Director Lars Bremer vil svare på spørgsmål fra brugerne. 

Dag 1 Konferencen åbnes af Senior Vice President Johan Made fra Infor. Johan vil fortælle om både nutiden og fremtiden set fra Infor ledelsens point-of-view. Derefter tager Ole Rasmussen over og dykker mere ned i Infors strategi for udvikling af applikationer, og hvilken betydning dette har for de virksomheder, der benytter M3.  

Dag 2 åbnes af Karen Marie Lillelund – en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Hun er forfatter og har blandt andet modtaget prisen for ”Årets Erhvervskvinde i Nordjylland”. Karen Marie Lillelund skal tale om Danmarks største folkesygdom ”Stress”. Hvordan man kan forebygge nogle former for stress, og hvordan humoren kan være et godt redskab, når man vil bryde negative tankemønstre og undgå, at hverdagstravlheden sætter sig til stress. 

Konferencen slutter af med et spændende indlæg af Thomas Honoré, koncernchef i Columbus. Thomas vil bl.a. komme ind på disruption, digitalisering, 3D-printere, droner og kunstig intelligens - og hvad det betyder for arbejdslivet fremadrettet.

Gå ikke glip af muligheden for at møde mange M3 brugere samlet i 2 hele dage. Kom til Svendborg og udvid dit netværk. Husk at første deltager pr. medlemsvirksomhed allerede er betalt over årskontingentet. Tilmelding foregår på m3ug.dk 

I nedenstående link kan du finde invitationen som en PDF, hvor priser og øvrige vilkår fremgår, samt finde det foreløbige program for de enkelte sporindlæg.

 

register online new

  

M3ug button invitation small    M3ug button program small

 

Venlig hilsen
M3 User Group Denmark
Flemming Sørensen, formand